Anne foran vindue

Velkommen til en verden af (gode) historier

Vi har alle noget, vi gerne vil fortælle. Dit liv rummer en helt unik historie, ligesom enhver virksomhed indeholder en hel række spændende fortællinger. Historier som, når de bliver formidlet med liv og indlevelse, kan berige andre mennesker med erfaringer og oplevelser. At få fortalt de gode historier kan forøge værdien af en virksomheds omdømme, gøre medarbejderne stolte af deres arbejdsplads, afbøde den værste krise og i sidste ende aftegnes på en bedre bundlinje. Alligevel er det, paradoksalt nok, de færreste historier, der bliver delt med andre.

Det kan der være mange grunde til. Men langt de fleste vil egentlig gerne – og rigtig mange har bare brug for lidt kvalificeret hjælp til at få foldet formidlingen af de fantastiske fortællinger ud, hvad enten det er i virksomheden eller livet.

Hvis du ønsker at gøre din virksomhed eller organisation mere synlig, brænder for at få formidlet din helt personlige historie, er gået kold i teksterne til din hjemmeside eller drømmer om at få en artikel i avisen, så kan jeg hjælpe dig.

Min virksomhed ”Anne Falck – fortæl det” er baseret på mere end 20 års erfaring med journalistisk arbejde og medie- og kommunikationsrådgivning - og i min verden er der ikke noget, der hedder dumme spørgsmål.

Selv er jeg stærkest i tekst og rådgivning, men jeg hjælper dig gerne igennem hele projekter, fra den første spæde idé til færdig formidling. Afhængigt af dine ønsker og opgavens art trækker jeg gerne på mit brede netværk blandt dygtige kolleger og professionelle fotografer, grafikere, trykkerier og web-folk.

 

Anne foran vindueAnne taler i telefon på kontoretAnne underviser ved tavlenAnne laver interview på maskinfabrikAnne ved vindueAnne ved vindue

 

 

Anne Falck - Sønder Saltum - 24 45 57 80 - anfa@annefalck.dk

 

Fotografi: Torben Jensen - Webdesign- og programmering: David Zennaro